Kommende koncerter





























Nytårskoncert med Bjarke Falgren Kvartet

Lørdag den 27. december 2025 kl. 20.00.

Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.

Entre 180- kr.


Bjarke Falgren Kvartet

Kvartteten forløser på bedste vis Bjarkes originale kompositioner med en rejse rundt i hele følelsesregistret. Fra det lyriske og melodiøse, til det virtuose, legende og rå-swingende udtryk. Musikken tager udgangspunkt i jazzen og er krydret med elementer fra en verden af musik, herunder bl.a. folkemusikken, brasilianske rytmer og den klassiske musik. Med Bjarke Falgren Quartet er der garanteret en passioneret, bevægende, nærværende og swingende koncertoplevelse på øverste hylde.

Bjarke Falgren modtog som den første “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”. 



--- o ---



















Koncert med Fromseier & Hockings

Fredag den 16. januar 2026 kl. 20.00.

Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.

Entre 200- kr.


Ditte Fromseier & Sigurd Hockings
Fromseier & Hockings er en prisbelønnet duo fra Øksendrup på Fyn, der med ekvilibristisk overskud på 25. år begejstrer publikum fra Skandinavien til Sydeuropa, over Canada, Australien og New Zealand og er bredt anerkendt som som en af genrens mest virtuose og progressive folkemusikgrupper.
 
Ditte Fromseier kommer fra en baggrund i både klassisk og folkemusik og kombineret med Sigurd Hockings’ særegne guitarspil opstår der et kunstnerisk rum, hvor tradition møder nytænkning og energi møder smukke melodier. De to danner også par privat og måske netop derfor, er deres samspil præget af både intimitet, intuitiv gensidig forståelse og afspejler samtidig de fælles erfaringer, ambitioner og det nærværende musikalske udtryk, der er så karakteristisk for deres musik. 
 
Deres kompositioner trækker på både Dittes bornholmske ophav, Sigurds fascination af irsk og amerikansk musik og afsøger nye musikalske områder. Fromseier/Hockings fremstår som både bannerførere for det traditionelle og repræsentanter for fremtidens nordiske folkemusik.
 
Vil du vide mere om Ditte og Sigurd så lyt til denne podcast på Radiofolk: 

Ø-Guld: Fromseier & Hockings – Violin- & Guitarduo fra Øksendrup.

 

--- o ---
 





































Koncert med Richard Farrell Duo med Spencer Gross

Fredag den 6. februar 2026 kl. 20.00.

Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.

Entre 200- kr.


Richard Ferrell
Richard Ferrell er en herboende irsk sanger, musiker og sangskriver. Han kom til Danmark i 2015 og har været frontperson i Trainman Blues siden 2017. Med det band har han udgivet i alt tre albums. Det har kastet en del DMA-priser af sig. Ud over egen musik arbejder Ferrell også som producer.

Spencer Gross
Med sig i Rejsestalden denne aften har Richard Ferrell Spencer Gross på bas. Spencer kender vi fra trioen Twang, som tidligere har gæstet os.
 
Richard Ferrells sange henter bl.a. inspiration fra Van Morrison, Stephen Stills og Paul Brady.
 
Richard og Spencer har lovet os et program med en blanding af egne sange og gamle folk og blues klassikere.
 

--- o ---
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Koncert med Blåly

Fredag den 13. marts 2026 kl. 20.00.

Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.

Entre 200- kr.


Blåly
Blåly er en ung trio motiveret af musikkens transformative kræfter, med en lyd forankret i et tæt samarbejde og fællesskab. I en kollektiv udforskning af idéer kombinerer Blåly blide lyriske melodier og farverig melankolsk harmonik til en moden og tekstuel lydpalet, der trækker på elementer af musikalsk poesi, jazz, folk samt nordiske og klassiske traditioner.

I 2024 udgav Blåly deres debutalbum 'Nystalgi' på det anerkendte jazzlabel April Records. Pladen blev bl.a. Ugens Album på DR P8 Jazz og fik fire- og femstjernede anmeldelser i Politiken og GAFFA. Sidstnævnte skrev om Blåly og albummet: "Deres instrumentale virtuositet forekommer naturlig. Deres formidling forrygende. Trioens debutalbum, Nystalgi, aftvinger i hvert fald hos undertegnede en dyb respekt og glæde."


--- o ---





















Koncert med TINGO Kvartet

Fredag den 17. april 2026 kl. 20.00.

Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.

Entre 200- kr.


TINGO Kvartet
Med ståsted i Norden væver TINGO sig ud og ind af små besøg andre steder i Verden - deraf navnet ”Kvartetten fra verdens ende”. Den nordiske musik har til alle tider været påvirket af den omgivende verden. Søfolk har taget fremmede musikkulturer med sig hjem fra deres rejser og arbejdere fra Østeuropa har bosat sig i norden og har introduceret deres hjemstavns melodier.

TINGO forsøger med sin unikke genreblanding af jazz og folkemusik, at favne bredden af hvad nordisk musik også er i dag. Med en blanding af jazzfortolkede danske/svenske/norske folkemelodier og egne kompositioner, tager kvartetten dig med på en nordisk odyssé gennem tindrende bjerglandskaber, udstrakte græssletter og det vuggende hav. Altid luftigt og bølgende.


--- o ---
 
 

 



















Koncert med Elona Planman

Fredag den 12. juni 2026 kl. 20.00.

Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.

Entre 200- kr.


Elona Planman
Det er tid til et gensyn! Den svenske sangskriver og visesanger Elona Planman besøgte os første gang i februar 2019. Den gang boede hun i Danmark, men nu er hun bosat i Norge.
 
Med sine vedkommende tekster, gode melodier intense sceneoptræden formår hun virkelig at komme ud over kanten og i kontakt med sit publikum. I hendes sange møder vi lykken, hverdagsblues, euforien, livet og døden. Elona akkompagnerer sig selv på guitar og mundharmonika.
 
Elona Planman bor på en stor sejlbåd. Det er hendes plan at sejle hertil, når hun besøger os i i Jægerspris i juni måned 2026. Vi får at se om det vil lykkes. 


--- o ---