Fredag den 28. marts 2025 kl. 20.00.
Emma Pilgaard
I marts 2025 udkommer den unge, prisvindende sanger og sangskriver Emma Pilgaard med sit andet album i eget navn: “A Waiting Game” Albummet kommer i kølvandet på hendes debutalbum “In My Garden” fra 2024, der lynhurtigt røg til tops i rotation på DR P8 Jazz, og som har høstet rosende ord og gode anmeldelser hos diverse magasiner og anmeldere.
Emma Pilgaard - vokal.
Emil Madsen - kontrabas.
Johannes Mogensen - guitar.
Asger Brink - klaver.
Marie Frank
Marie Frank har været fast inventar på det danske, musikalske landkort, siden hun stormede ind på hitlisterne og i danskernes bevidsthed med debutpladen Ancient Pleasures fra 1999. Og hun er her altså endnu. Hun indtager Rejsestalden med nye sange og de gamle hits i baglommen. Marie Frank er en umiskendelig stemme i international og dansk scenekunst. Hendes vokal udtrykker på en gang den uskyldige glæde og den modne indsigt, og man er ikke i tvivl når én af hendes altid iørefaldende melodier toner frem og inviterer indenfor
e og den modne indsigt, og man er
HP Lange & Big Gumbo
Gumbo er en fantastisk gryderet fra de amerikanske sydstater, hvor man udover nogle faste ingredienser tilføjer det man har lyst til og det man synes passer. Det er netop sådan musikken er i Big Gumbo - umiskendeligt blues men tilsat cajun og mountain music. Fiddle og banjo i tilpasse mængder.
HP lange har været på blues/folk scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser, der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – tre har taget prisen. Senest har ”I feel fine” fra 2019 modtaget en DMA – Danish Music award – for bedste blues album, og HP Lange Big Gumbo var desuden nomineret til Blues live prisen.
HP besøgte os i oktober 2022. Den gang sammen med Paul og Peter Banks og det var for fulde huse.
HP Lange - guitar, banjo og vokal.
Thyge van Dassen - fiddle.
Dave Stevens - bas.
JK Dam Pedersen - trommer.
Mette Katrine Jensen Stærk
Mette Kathrine er rigsspillekvinde og uddannet i folkemusik. Vi kender hende med harmonikaen fra trioen Zenobia, der gæstede os i juni 2022, fra samarbejdet med Kristian Bugge og mange flere.
Johs Stærk
Johs Stærk er en levende legende, der har spillet og ikke mindst lavet lyd i den aarhusianske rocks guldalder i Gnags’ studie og på livescenen. Og så har han spillet med i det hedengangne Kræn Bysted’s.
To x Stærk
Mette Katrine og Johs har for nogle år side slået sig sammen på den private scene, men det er ikke så ofte de gør det på musikscenen. Johs plejer at blive bag pulten. De gjorde det i Skagen 2023 og vi har lokket dem til at gøre det igen denne aften i Rejsestalden.
Benny Holst
Han var Musik mellem Fjordenes første gæst i Rejsestalden. Dengang i 2017 var det med trioen. Denne gang kommer han alene. Den rejsende i musik vil tage os med på et historisk tilbageblik. Til opvæksten hos bedstemor, over samarbejdet med Poul Dissing bl.a. på havnen i Kulhuse og videre op gennem et langt og spændende liv i musikkens tjeneste. Glæd dig til en god fortæller, der vil pynte fortællingen med relevante sange fra en lang karriere.
Paul Banks & Martin Andersen
Vi har haft besøg af dem før! Martin Andersen var her ved vores første koncert sammen med Benny Holst. Paul Banks var her sammen med HP Lange mv. Der er med andre ord ikke nogen grund til at gøre så meget mere ud af præsentationen. Vi kender dem som gedigne musikere, der har spillet landet tyndt i en menneskealder. Kom og nyd musikken i Rejsestaldens hyggelige lokaler.
Paul Banks - Guitar og vokal.
Martin Andersen - Violin.
Jens Lysdal Trio
I februar 2023 spillede Jens Lysdal og Jakob Falgren for fulde huse hos os i Rejsestalden. Til denne udendørs sommerkoncert bliver de opgraderet til en trio.
En koncert med Jens Lysdal er fyldt med skæve indfald og god, humoristisk kontakt med publikum. Og fordi Lysdal altid er så meget personligt til stede, bliver koncerterne - udover det musikalske – ofte både en social og sanselig oplevelse, hvor nærværet og fællesskabet er det man tager med sig hjem. Der er med andre ord lagt op til en hyggelig sommeraften fyldt med gode sange og så lige midt i Jægerspris.
Jens Lydal - Guitar og vokal.
Jakob Falgren – Bas og vokal.
Søren Vestergaard – El-guitar og vokal.
Koncerten gennemføres med støtte fra HORNBEER - mange tak for det!
Alvad, Wirsén, Venndt
I januar 2023 havde vi besøg af Anna Wirsén og Christian Alvad. De leverede en flot koncert for fulde huse. I januar 2024 fik vi så en mail fra Christian Alvad som skrev: Vi trioliserer. Et stort ønske fra vores side, men tidligere har kalenderen været en ubarmhjertig modstander. Nu er både kalender og de første jobs allerede på plads. Bassisten og mester i kromatisk mundharpe, Jacob Venndt har sagt ja til at være med på alle de steder, der bliver muligt for ham i det nye år.
Et sådan tilbud vakte vores interesse og da vi ikke havde planlagt koncert i juni måned, så var der ikke langt til handling. Vi glæder os til et genbesøg suppleret med endnu en kompetent musiker.
Og så glæder vi os til at kunne benytte Rejsestaldens nye scenepodier, så dem på bagerste række også kan se Alvads leg på strengene.
Randi Laubek
Randi Laubek har gået sine egne musikalske veje siden succeserne med debutalbummet ”Ducks And Drakes” og efterfølgerne ”Almost Gracefully…” og ”The Wedding Of All Things”. Den store opmærksomhed, der fulgte i kølvandet på de 3 første udgivelser, fik hende til at stoppe op. Hun havde vundet 3 Grammyer, og blev spillet på stort set hver eneste cafe og i radioen, men al virakken omkring hende kom til at støje og handle om alt muligt andet end musikken. Randi Laubek var nødt til at finde tilbage til udgangspunktet og fordybelsen i musikken, hvor hun altid har haft sit private rum. Vi glæder os til at præsentere Randi Laubek i Rejsestaldens intime atmosfære.
Vestbo Trio
Vestbo Trio spiller en karakteristisk og stilsikker form for instrumentaljazz, med elementer af blues/folk. De formår at blande både det rå, det bløde, det tilbagelænede og det grooveagtige i en fusion af uforudsigelighed – samtidig med alligevel at være melodiske og genkendelige.
Tre dygtige musikere der er garant for en helt særlig oplevelse.
Vestbo Trio har udsendt 7 album - heriblandt 2 albums, med Uffe Steen Trio og Bjørn Fjæstad, der begge har været DMA nomineret.
Michael Vestbo - Guitar.
Eddi Jarl - Trommer.
Jesper Smalbro - Bas.
Gunni Torp er sangerinde, harmonikaspiller og historiefortæller, med rødder i balkanmusik og skandinavisk visetradition. Hun synger på et ligefremt og legende dansk, med rå stemme og elementer af spoken word og improvisation. I musikken og på scenen inviterer hun lytterne ind i den krøllede torp’ske verden og deler ud af sin humor og musikalitet. Dan Fägerquist har tidligere udgivet to albums med den russiske sanger Vladimir Vysotskys tekster og lavet flere anmelderroste turnéer i Norden. Nu synger han sin egen musik på sin egen måde, men med en tone, der minder om de virkelig store.
De 2 musikere optrådte sammen første gang i 2022 og fortsætter her det gode svensk-danske samarbejde.
Gunni Torp - vokal og harmonika.
Dan Fägerquist - vokal og guitar.
Grassolin spiller os farvel til 2023, når de leverer Gasolins sange i råsvingende folk-udgaver.
Grassolin består af fire garvede gutter fra den danske rock, folk og blues scene, Monopol, Instinkt, B Joe, Tobacco og Jørgen Thorup, er blot nogle af de mange sammenhænge, de har boltret sig i Grassolin er et band der tager Gasolins kendte hits, og putter dem i nye og finurlige folk/bluegrass forklædninger, arrangerer dem i et skarpt og finurligt Blue-Grass univers med akustiske instrumenter og et velklingende firstemmigt herre-kor. Inspirationen er bl.a. kommet fra Heyseed Dixie.
Vær med til en humoristisk, musikalsk og underholdende koncert. Syng med det charmerende herrekor, hør den akustiske guitar og vokal, der trænger igennem og en virtuose violin, der leger med Beskerlees univers, samt stortrommen der sammen med et svingende vaskebræt og cigarkasse-bassen, bringer Hornsherred usikkert ind i et nyt år!
Når er Grassolin i huset er det ren spilleglæde og en folkefest.
Grassolin er
Nikolaj Rysager (Forsanger & guitar)
Søren Korshøj (Violin & kor)
Micahel Engman Torp (Bas & kor)
Ronni Øhlers Pedersen (Vaskebræt, trommer & kor).
Irske Eleanor Shanley har turneret flittigt i Danmark gennem de seneste tyve år. I 2015 modtog hun i forbindelse med Skagen Festival Den Danske Folkemusikpris for sit livslange arbejde med den traditionelle irske folkemusik og for sin konstante arbejde med at udforske og forny genren.
Og netop udforskning, fornyelse og fortolkning er nøgleordene for den prisvindende danske folk-trio The Sentimentals, der siden 2004 har turneret og indspillet med nordamerikanske sangskrive i Europa, Canada og USA. Altid med deres eget bud på nye arrangementer af kollegernes bagkataloger.
På denne tour er rollerne i nogen grad byttet om. Kapelmester M.C. Hansen har sammensat et repertoire til denne turné bestående af Eleanor Shanleys mest elskede sange og et udsnit af the Sentimentals’ bagkatalog, som Shanley vil fortolke ud fra sit ståsted i irsk folkemusik.
Irsk folkemusik møder dansk sangskrivning filtreret gennem en fælles kærlighed for de bedste sangskrivere.
Eleanor Shanley og M.C. Hansen mødte hinanden på Skagen Festival i 2018, hvor de begge optrådte og har siden turneret sammen flere gange. I 2023 tæller deres fælles turné koncerter i både Danmark og Irland.
De musikalske legekammerater Nuala Kennedy (fløjte, sang) fra County Louth og Eamon O'Leary (guitar, sang) fra Dublin har spillet sammen siden 2011, da Nuala flyttede til New York, hvor Eamon er bosiddende. De fandt en fælles interesse for og kærlighed til den traditionelle irske og skotske musik samt det at arrangere og skrive nye sange.
Nuala og Eamon er begge to garvede musikanter, der har turneret vidt og bredt sammen og spillet både på store festivaler i Europa, Nordamerika, Australien og på små, akustiske spillesteder i mere fjerne egne såsom Newfoundland, Alaska og ved polarcirklen. De er begge kendt for deres instrumentale færdigheder og smukke vokalharmonier, men også for deres varierede repertoire af traditionelle og nyskrevne sange. Med en underspillet virtuositet præsenterer de to en tidløs samling sange - med historier om kærlighed og frieri, om arbejde og ritualer, om emigration, krig og mange andre temaer.
Gerry O'Connor
Sammen præsenterer Nuala, Eamon og Gerry et flot koncertprogram, der byder på både traditionsrig, nyfortolket og nyskrevet irsk musik.
En nordjysk sanger, sangskriver og historiefortæller går man sjældent fejl af. Som koncertnavn er Krogh altid en stor musikalsk oplevelse, og selv om arven som historiefortæller kan være tung at løfte, så formår han bare med sine historier og sange at komme hele vejen rundt: Det er først og fremmest sjovt, det er nærværende og det er historier, som publikum genkender sig selv i.
Krogh har med sine mere end 2000 koncerter og 10 albums fastslået sin status som en af branchens bedste historiefortællere. Han modtog desuden en Danish Music Award Folk i 2013 som årets sangskriver og endnu en i 2016 som årets sanger. Og senest i 2021 modtog han hædersprisen, ”Opmuntringsprisen” for sit lange virke med dansk sangskrivning.
Med sig i Rejsestalden denne aften har Søren Krogh Janus Beckmann. Spring på! - Turen går til Vendsyssel!
Delta Blues Band regnes som Skandinaviens ældste bluesband, og det er ikke første gang besætningen ændrer sig. I forskellige set-up`s har bandet eksisteret siden 1960’erne.
En koncert med Twang er uforudsigelig. Rummet er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs
besætning med kontrabas, akustisk guitar, violin og banjo er måske nok
essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande alt fra jazz til hiphop ind i deres lyd. De har fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen.
Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i
øjenkrogen og griner højlydt med bandet.
Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres instrumentskift, når bassisten pludselig finder guitaren frem og banjospilleren griber bassen.
Med musikalsk overskud, historier og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse.
Thyge van Dassen: Violin & vokal.
Spencer Gross: Guitar, kontrabas & vokal.
Peter Banks: Banjo, kontrabas & vokal.
To af Storbritanniens bedste sangskrivere samarbejder på scenen om en sjælden danmarksturné.
Kris Drever er en skotsk folkesanger, sangskriver, som har vundet adskillige priser.
Boo Hewerdine var forsanger i det engelske kultband, The Bible. Hans efterfølgende solokarriere strækker sig nu over 25 år. Hundredvis af hans sange er blevet coveret af andre kunstnere.
Til koncerterne i denne tour kan publikum forvente nye samarbejdsversioner af sange fra begge kunstnerkataloger og noget helt nyt materiale.
Duoen Mia Guldhammer & Morten Alfred Høirups levende tilgang til – og fornyelse af - den danske sang- og musiktradition har, sammen med deres egne kompositioner og deres tætte samspil med publikum, vakt opmærksomhed ikke bare i Danmark, men også internationalt.
Denne aften har de inviteret en af dansk folkemusiks stærkeste solister, violinist og rigsspillemand Kristian Bugge, med som gæst. Sammen arrangerer de tre musikere danske folkesange for stemmer, guitar, violin og indisk shruti box, krydrer med mundmusik, og med traditionel såvel som nykomponeret instrumentalmusik fra Danmark. Publikum inddrages, de synger med på omkvædene og tager dermed del i at skabe en helt særlig aften.
Mia Guldhammer: Sang, shruti box.
Morten Alfred Høirup: Sang, guitar.
Kristian Bugge: Violin.
Lysdals musik minder måske mest om det svenske band Bo Kaspers Orkester – på den måde, at musikalske kasser ikke er noget han bekymrer sig om.
Med sin sjældent store musikalske rygsæk, skifter han frit og ubesværet fra roots til vals og videre til jazz og pop, alt efter hvad teksten og historien nu har det bedst med.
Koncerterne er derfor velartikulerede rejser gennem mange inspirerende musikalske landskaber, med teksterne og historierne som stærkt og relevant bindemiddel.
Selvom det musikalske niveau er skyhøjt, foregår koncerterne altid i en meget afslappet stemning, fyldt med historier, humor og skæve indfald, og med et nærvær og en intensitet der gør, at ingen går uberørte hjem.
Jens Lysdals udgav i september 2022 albummet Paradis til låns.
Jens Lysdal: Guitar & vokal.
Jakob: Bas & vokal.
Det unikke med konstellationen Alvad-Wirsén er først og fremmest bredden i deres samarbejde. De blander samspil med solonumre i en harmonisk helhed, og med masser af dynamik. Med tankevækkende tekster og humoristiske fortællinger skaber de sammen med publikum en varm og god stemning.
Anna er en sangskriver med nærhed och intensitet i stemme og udtryk. I vedkommende fortolkninger veksler hun mellem lyriske tekster og hverdags-køkkenrealisme. Hendes CD, Vardagsballerina, blev nomineret til årets vise-album af de svenske pladeselskaber.
Christian er anderkendt som en af landets bedste akustiske guitarister. Med rødder i folk, blues og gospel, er hans karakteristiske guitarspil solidt plantet i den nordiske tradition. Flere af hans 12 solo-cd’er er blevet nomineret til Award ved DMA folk.
Christian Alvad var i en årrække guitarist hos Niels Hausgaard.
Anna Wirsén: Sang og guitarer.
Christian Alvad: Guitarer.
Strangers On A Trains musik trækker på inspirationer fra både sømandsviser, tysk cabaret, frank chanson, amerikansk vaudeville, centraleuropæisk folk og argentinsk tango; alligevel er udtrykket særdeles originalt. Kunstneriske sammenligner kan trækkes til folk som Kurt Weill, Tom Waits, Nick Cave, Leonard Cohen og Tiger Lillies.
Sanger og tekstforfatter Frederik Juul Rasmussens karakteristiske, rustne stemme er central i bandets musikalske udtryk, og tematisk kredser Rasmussens filmisk inspirerede lyrik om kærlighed til nattelivet, undergangen, livet (og døden) på værtshuset og bordellet, randeksistenserne, smøgerne og spiritussen. Her er tale om dekadent, lyrisk neo-noir for fuld skrue.
Frederik Juul Rasmussens whiskystemme akkompagneres i Strangers on a Train af Jens Gunni Busck, harmonika; Mikael Jørgensen, kontrabas; Ask Jensen, akustisk guitar, klaver og Oliver Batchelor, trommer.”
For at skabe den rette stemning ved koncerten er Musik mellem Fjordene denne aften vært ved et glas whiskey til alle deltagere.
Danmarks ukronede countrydronning! Tamra Rosanes er hel klart en af veteranerne på den danske countryscene. Med sine amerikanske rødder kan hun sine klassikere både indenfor countrymusikken og den amerikanske folkemusik.
Tamra optræder denne aften hos os som duo. En koncert i Rejsestalden er altid noget hel særligt.
Paul & Peter Banks – far og søn – har spillet sammen i adskillige år med et repertoire bestående af egne sange, amerikansk folk samt enkelte afrikansk inspirerede numre. Paul har i en lille menneskealder været kendt som stilskabende guitarist og sanger og sangskriver med 15 CDer i eget navn og langt over 100 som sideman. Peter er fremragende banjospiller og sanger samt en fin sangskriver. Blandt andet sammen med trioen TWANG er han ved at skabe sig et ry som genrebrydende banjospiller og sangskriver.
HP Lange & Niels Bonefaas startede samarbejdet omkring HP Langes album Travelling Man Blues fra 2016. HP har i mere end 30 år været bluesmusiker på landevejen, og er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Niels er noget yngre og er især kendt fra oldtime musikken med mange ophold i USA og optrædener på de store amerikanske oldtime og bluegrass festivals.
Laura Arensbak Kjærgaard blev for alvor kendt i Danmark, da hun deltog i DR’s talentshow X-Factor 2008, hvor hun fik en flot 2. plads. Siden har Laura Kjærgaard levet af musikken i ind- og udland, primært med vægt på gospelgenren. Hun er at finde som korleder for Copenhagen Gospel Singers, Amager Gospelkor og New Season. Derudover er hun del af den daglige og musikalske ledelse i gospelkirken The Gospel Fellowship i København.
Laura er en meget vellidt og populær sangerinde og undervise i gospelmiljøet i Danmark og i udlandet, men også som vocal coach, teambuildinginstruktør og foredragsholder.
Hun tryllebinder alle med hendes sangfortolkninger, hendes humor og smukke stemme. Hun er absolut en af Danmarks største gospel-stjerner.
Med sig på klaver denne dag havde Laura pianist Kristof Jasik.
J.Tex hører til blandt de bedste repræsentanter indenfor Roots / Americana / Country / Folk - genren i Danmark både med sit guitar-, banjo- og violinspil samt vokal. Hos os i Rejsestalden denne sommer møder han op med sit band The Volunteers, som har eksisteret i over 10 år. Tilsammen har de 6 albums og mange singler bag sig. De har arbejdet både ambitiøst og målrettet med kontinuerlig musikalsk udvikling. J.Tex har en unik stemme, men han er også en forrygende guitarist og mundharpe spiller. Han har stor erfaring fra landevejene i både Danmark, Europa og USA.
Zenobia tager os med en tur rundt i Højskolesangbogen og veksler med egne sange. En af disse - en sankthansvise - er forøvrigt komme med i den seneste udgave af nævnte sangbog. Det bliver en koncert, hvor vi synger med på de kendte og lytter til de nye sange.
I maj 2021 udgav Basco albummet Ræk mig Faklen sammen med Jullie Hjetland. Albummet indeholder en perlerække af folkeviser, genskrevet og nyskrevet af en håndfuld nordiske forfattere og forenet med Bascos musikalske univers. Albummet blev nomineret til hele 5 priser ved DMA folk & world i 2021.
I maj 2018 spillede gruppen Basco en mindeværdig koncert hos os i Rejsestalden. Lørdag den 23. april kommer de igen og denne gang medbringer de den dansk/norske sangerinde Julie Hjetland. Det bliver det bestemt ikke ringere af.
Svensk/dansk/belgiske Spöket i Köket (Spøgelset i Køkkenet) er et sandt overflødighedshorn af fyrig, fængende og formidabel musik!
Med en sindrig blanding af økologiske råvarer som fx. violin, fløjte og harmonika, anrettet på et sprødt leje af klaver, guitar og kontrabas, krydret med generøse mængder saxofon, klarinet, trompet og trombone, repræsenterer denne ti-personers anretning et helt unikt musikalsk folkekøkken. På menuen finder man et delikat udvalg af både nye og gamle specialiteter fra både Skandinavien, Storbritannien og Canada.
Spöket i Köket åbnede sine swingdøre i 2015 og har siden været leverandør til en lang række prominente etablissementer og festivaller i både Sverige, Danmark, Tyskland og Schweiz.
I foråret 2017 serverede ensemblet sin første platta Den Nya Spisen som fik følgeskab af Château du Garage fra 2019 – en rigtig god årgang som bl.a. blev nomineret til Årets Folk Udgivelse ved Danish Music Awards samme år.
I foråret 2022 er køkkenet klar med Kurbits & Flames; et vaskeægte smörgåsbord bestående af chefkokkens udvalgte svenske delikatesser, egnsretter og en god portion husmandskost. Bön Appätit!
Koncert med Sara Grabow Duo
Martine vil akkompagnere Grabow live med forskellige strengeinstrumenter og kor.
Læs mere om Sara Grabow og albummet To I Rummet på www.saragrabow.dk
Dicte bakkes denne dag op af Frederik Vedersø.
Klezmer med Channe Nussbaum Trio
Lørdag den 28. december 2019 kl. 20.00.
Channe Nussbaum Trio
Channe Nussbaum - Vokal og guitar.
Fredag den 15. november 2019 kl. 20.00.
I de senere år har Peter arbejdet med at sætte musik til en række digtere som Emil Aarestrup, Rudolf Nielsen, Dan Anderson og nu senest Nis Petersen. Det er i denne udgave, med viser og sange, vi kan opleve Peter Abrahamsen denne aften i Rejsestalden.
Trioen denne aften i Rejsestalden:
Peter Abrahamsen, Bo Liengaard og Sidse Holte.
Sidse Holte kender vi fra da hun sammen med Kaya Brüel sang Jomfru Ane Band sange med os i april.
Peter Abrahamsen udgav i maj 2019 albummet Hvem Ridder Gennem Midnatsregn.
Læs mere om Peter Abrahamsen.
Lyt til Peters musik.
Koncert med Anne Eltard Kvartet
Lørdag den 5. oktober 2019 kl. 20.00.
Kvintetten denne aften i Rejsestalden:
Anne Eltard - Violin og sang.
Fredag den 6. september 2019 kl. 20.00.
Lørdag den 25. maj 2019 kl. 20.00.
Vi fik fint skotsk besøg! Brian McNeill - kendt fra Battlefield Band, folkemusikuddannelsen i Glasgow, Tønderfestival og meget mere - tager på tour med skotten fra Ribe Rod Sinclair.
Der er virkelig tale om skotsk folkemusiks Grand Old Men. De har begge spillet og indspillet med en lang række af de store inden for genren. De har begge været centrale personer i forhold til Tønderfestivallen. Og så har Rod været på turne med bandet Volbeat, da de lige stod og manglede en mand på banjo.
Lyt til Rod Sinclair!Lyt til Brian McNeill!
En hyldest til Jomfru Ane Band - Kaya Brüel, Sidse Holte, Maria Køhnke og Rune Kjeldsen.
Den dansk/Islandske sangskriver Kajsa Vala leverer en vidunderlig blanding af rock, folk og country, det der i dag hedder americana. Al sammen med en snært af nordisk melankoli. Referencerne tæller folk som Sheryl Crow, Lucinda Williams, Emmylou Harris og Patty Griffin. Hos os optræder Kajsa Vala solo og vi får mulighed for at opleve hendes fine guitarspil og hendes på en gang stærke og sårbare sangstemme.
Kajsa Vala har modtager Fatter Eskil Prisen i 2017.
Den unge svenske sangskriver Elona Planman er ikke sådan lige at sætte i bås. På en måde lægger hun sig fint i slipstrømmen af den fornemme svenske visetradition, men det er også tydeligt at punkmusikken har sat sine spor. Med samfundsengagerede tekster, guitaren og den markante mundharmonika leder hun tankerne hen på en tidlig Bob Dylan. Den svenske Pippi Langstrømpe fornemmer man også.
Elona Planman er måske ikke lige et navn, der fylder radio og andre medier, men tag ikke fejl! Hun har allerede gæstet Skagenfestival et par gange og den lille Sydsjællandske festival Musik over Præstøfjord har hun også flere gange aflagt besøg. Seneste optræden i Danmark var ved Knejpefestivallen i Helsingør oktober 2018.
Koncerten i Rejsestalden er en del af hendes såkaldte Evighedsturne.
--- o ---
Himmerland turnerer en del i udlandet og er netop vendt hjem fra Sydamerika. De har også haft tid til at være i studiet for at indspille ny musik. Det får vi sikkert smagsprøver på ved denne koncert.
Juncker er genkendelig – aldrig kedelig. Der er eftertænksomhed og catchy tekster og kompositioner i Junckers sange. Der bliver fest og farver i Rejsestaldens intime lokale!
Tak til Mike Andersen for en flot aften i Rejsestalden!
Koncert med Mike Andersen solo
Fredag den 14. september 2018 kl. 20.00.
Entre 190- kr.
Fint besøg fra Nashville og Præstø!
Koncert med Anthony da Costa og MC Hansen
Torsdag den 12. juli 2018 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 160- kr.
Koncerten her i Rejsestaldens intime lokale afvikles 100% akustisk og Anthony da Costa bakkes op af den danske sanger og guitarist MC Hansen.
Tak til Basco for en rigtig flot koncert!
Koncert med folk og rootsbandet Basco
Fredag den 25. maj 2018 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 160- kr.
Endnu en fantastik koncert for fulde huse. Stor tak til Carl Emil og et super publikum!
Koncert med Carl Emil Petersen solo
Onsdag den 28. marts 2018 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 225- kr.
Lyt til Carl Emil og besøg ham på Facebook.
Hold da op en masse glade folk der gik hjem fra den koncert...
Dissing & Las spiller Dylan
Fredag den 16. marts 2018 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 160- kr.
I Musik mellem Fjordene glæder vi os til at være værter for disse tre erfarne musikere, der lægger arm ned sidste års Nobelprismodtager.
Dissing & Las udgøres af:
Jonas Dissing - vokal, mundharpe, guitar.
Rasmus Dissing - vokal, keyboard.
Las Nissen - vokal, guitar.
Lyt til Dissing & Las og besøg dem på deres hjemmeside.
Koncert med Elmøe og Hoffmann
Lørdag den 10. februar 2018 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 120- kr.
Duoen Elmøe og Hoffmann er to dygtige og lovende unge musikere. I 2015 blev de kåret til Talent of the Year ved Danish Music Awards. De spiller overvejende ny komponeret musik med rødder i det nordiske og de gør det med overbevisning og dynamik. Deres spillestil lægge sig i fornem forlængelse af de for tiden populære Dreamers' Circus. Elmøe og Hoffmann har endnu ikke opnået samme kultstatus, men kom og hør dem i Rejsestalden, inden de bliver rigtig berømte!
Elmøe og Hoffman udgøres af:
Emma Kragh-Elmøe - violin.
Villads Hoffmann - guitar og cittern.
Bemærk at koncerten spilles akustisk. Rigtig akustisk, helt uden elektronisk forstærkning. Der er lagt op til en meget intens oplevelse i Rejsestaldens intime atmosfære.
Lyt til Elmøe og Hoffmann og besøg dem på Facebook.
Det blev en rigtig god koncert! God sangskriver og dygtig musiker.
Koncert med Mikael K. solo
Lørdag den 28. oktober 2017 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 150- kr.
Mikael K. er en finurlig sangskriver og storyteller. Hans beretninger om levende mennersker, levet liv og skæve eksistenser i udkanterne er evigt aktuelle. Og det er sådan set ligegyldigt om de handler om Dagmar O og hendes frygtelige gerninger i udkanten af Vesterbro i København eller om folkets ven Sputnik fra yderste klit i det nordligste Jylland, hvorfra Mikael for tiden udsender sine fortællinger. Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 samt en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver. Vi kan forvente et nyt album fra Mikael i foråret 2018. Mon ikke vi får et par smagsprøver denne aften i Rejsestalden.
Lyt til Mikael K. og besøg ham på Facebook.
Koncert med Mathilde Falch Duo
Lørdag den 30. september 2017 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 150- kr.
Mathilde Falchs tredje og anmelderroste album Alle Taler udkom i oktober 2015. Og Mathilde har haft travlt, siden debutalbummet Lad Mig Gå Fri udkom i 2012. Undervejs - på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist - har hun bygget sit navn solidt op på landets spillesteder og festivaler. Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.
Lyt til Mathilde Falch og besøg hende på Facebook.
Koncerten med Benny Holst Trio var en stor succes.
Vi arbejder videre og vender tilbage med nye koncerter snarest mulig.
Koncert med Benny Holst Trio
Torsdag den 13. april 2017 kl. 20.00.
Rejsestalden Hovedgaden 29a 3630 Jægerspris.
Entre 160- kr.